Næsten ni måneder efter at et af EU's mindste lande, Cypern, formelt søgte de øvrige eurolande om en hjælpepakke på størrelse med hele landets årsøkonomi, ser hjælpen endelig ud til at være på vej.

Eurolandenes finansministre og deres mødeleder, hollandske Jeroen Dijsselbloem, lægger i forbindelse med eurogruppens møde mandag i Bruxelles ikke skjul på, at forsinkelsen skyldtes Cyperns netop afgåede regering.

- Vores første meningsudveksling med den nye finansminister har været nyttig, og jeg er overbevist om, at vi hurtigt kan nå til enighed, siger Dijsselbloem på et pressemøde.

Han siger, at målet er at nå en aftale allerede inden udgangen af marts.

Han håber, det kan ske, efter at trojkaen fra de tre långivere - EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond - har været i hovedstaden Nicosia for at forhandle de præcise betingelser for en lånepakke på op mod 130 milliarder kroner.

Et af de væsentligste udeståender er at få overblik over de cypriotiske bankers indsats mod hvidvaskning af penge. Cypern er gentagne gange blevet beskyldt for at have store problemer med sorte penge.

EU's økonomikommissær Olli Rehn siger, at den nytiltrådte cypriotiske finansminister, Michael Sarris, er gået med til at få lavet en uafhængig undersøgelse af situationen.

- Det er et vigtigt skridt fremad, siger Rehn.

Cypern har en af eurozonens mindste økonomier. Men på grund af landets tætte forhold til Grækenland er det også det land, der har været mest sårbart over for den græske statsgældskrise.

Cyperns tidligere præsident, kommunisten Demetris Christofias, der formelt trådte tilbage ved månedsskiftet, blev upopulær blandt de andre eurolande, da han tøvede med at søge dem om hjælp og i stedet prøvede at få mere fordelagtige lån fra Rusland.

En højtstående EU-embedsmand spøgte i sidste uge åbenlyst med, at kommunikationen med Cypern havde været så dårlig, at han sommetider var i tvivl om, hvorvidt den cypriotiske regering overhovedet havde et telefonnummer.

/ritzau/