Cyklist dræbt af højresvingende lastbil

En cyklist mistede onsdag eftermiddag livet i Holbæk, da vedkommende blev ramt af højresvingende lastbil.

En cyklist er onsdag eftermiddag blevet dræbt i en trafikulykke i Holbæk. Der er tale om en såkaldt højresvingsulykke, hvor en lastbil har ramt cyklisten.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skete ulykken klokken 16.15 på Rørvangsvej i Holbæk.

- Da lastbilen svinger til højre, kommer cyklisten ind under bilen og bliver dræbt, fortæller politiets vagtchef.

Midt- og Vestsjællands Politi har endnu ikke fastlagt identiteten på den dræbte. Og mulige pårørende er derfor heller ikke blevet underrettet om ulykken endnu.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.