En cyklist er i kritisk tilstand, efter han blev ramt af en lastbil i en rundkørsel onsdag morgen i Skørping syd for Aalborg.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, René Kortegaard.
Ved ulykken blev cyklisten klemt fast under en lastbil, skriver BT. Det bekræfter vagtchefen over for Ritzau.
Umiddelbart har politiet ikke nærmere oplysninger om, hvordan ulykken skete.
Cyklisten er blevet bragt til Aalborg Universitetshospital, efter han var blevet reddet ud under lastbilen.
Politiet modtog anmeldelsen lidt efter klokken otte. Rundkørslen var spærret af, imens Nordjyllands Politi foretog deres undersøgelser.
BT skriver, at bilister igen kunne køre igennem rundkørslen omkring klokken 9.30.
/ritzau/