Det går op og ned.
Sådan må Cutfather have det i dag, hvor en afgørelse i Københavns Byret er gået ham imod.
Fredag aften var han på skyerne, da han sammen med 15-årige Sarah vandt X Factor. I dag blev han dømt ved byretten.
Her blev han dømt for at viderebenytte den instrumentale master fra Christine Milton-hittet "Superstar", skrevet af Remee og produceret af Cutfather and Joe, til den engelske sangerinde Jamelias hit af samme navn.
Rettighederne til masteren tilhører ifølge dommen sagsøger Metronome Production A/S, der stod bag tv-programmet 'Popstar', hvor nummeret blev skrevet til Christine Milton.
Men efterfølgende skruede Cutfather and Joe på nogle knapper og udsendte sangen med Jamelia, hvilket faldt Metronome for brystet - hvilket sendte hele sagen i byretten.
Cutfathers advokat Gregers Lauridsen siger til Newspaq, at han ikke har læst dommen endnu og derfor ikke vil kommentere den før senere.
Men han siger dog, at sagen langt fra er afgjort endnu. Han overvejer nemlig at anke afgørelsen, som lader til at ikke at give noget entydigt svar, da Cutfather and Joe aldrig har nægtet, at rettighederne til masteren var Metronomes.
Derudover skal sagsøgeren Metronome overveje, om de vil går videre med sagen - altså om Cutfather and Joe har skruet 'nok' på knapperne til, at Jamelia's hit var markant anderledes end Christine Milton-hittet.