AaB-angriberen Jeppe Curth kommer efter alt at dømme ikke til at spille for nordjyderne i det tætpakkede SAS Liga-program i påsken.
Ankelskaden, som Curth fik i en kamp mod SønderjyskE i marts, driller ham nemlig stadig.
"Jeg har endnu ikke været ude at træne med holdet og har kun løbet meget få gange, så det går ikke så godt, som vi havde håbet," siger Jeppe Curth til DR.
Dermed må AaB undvære sidste sæsons topscorer i kampene mod de to tophold, Brøndby og OB.
Jeppe Curth håber, at han er klar til at tørne ud for nordjyderne igen, inden der er gået tre uger.