Endnu engang var der rød-hvid-sejr ved VM i curling.
De danske kvinder har nemlig også vundet deres anden kamp i VM-turneringen. Denne gang var det en sejr over Schweiz.
I går kom danskerne godt fra start i turneringen, da de vandt 10-2 over Norge.
I dag var der tale om et langt tættere opgør mod de regerende europamestre fra Schweiz. De tabte dog 8-9 til danskerne.
Det stod 8-8 inden sidste ende, hvor skipper Angelina Jensen og kompagniet afgjorde kampen på den allersidste sten. Dermed vandt de 9-8 over Schweiz.
Holdet består af to søskendepar - skipper Angelina Jensen har nemlig sin søster Camilla med, mens Denise og Madeleine Dupont udgør kvartettens anden halvdel.
Ved sidste års VM fik Danmark en femteplads, og de rød-hvide kvinder har tidligere vundet en sølvmedalje ved VM i 2007.
Der er 12 nationer med ved årets VM i curling for kvinder, der foregår i Gangneung i Sydkorea. De fire bedst placerede nationer spiller slutspil om medaljerne.
Senere søndag skal danskerne møde Tyskland.