leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 19:35
De danske curlingherrer har haft et elendigt EM, og det blev kun værre, da holdet tirsdag aften tabte sin syvende kamp til Tjekkiet med 3-5.
Resultatet betyder nemlig, at skipper Rasmus Stjerne med kun en enkelt sejr og to kampe tilbage i turneringen er så godt som sikre på at slutte på en niende- eller tiendeplads.
Det er problematisk, fordi det kun er de syv eller otte bedste europæiske hold, der kvalificerer sig til næste års VM.
Samtidig rykker de to dårligst placerede hold også ned i den europæiske B-gruppe og må altså mindst vente et år på at være med i det allerfineste selskab igen.
Danmarks chancer for at slutte på ottendepladsen er mikroskopiske, eftersom Schweiz, Tyskland og Skotland på ottendepladsen alle har tre sejre og alle har vundet over danskerne tidligere i turneringen.
Skal det lykkes at blive nummer otte, skal Rasmus Stjernes hold først og fremmest slå Schweiz og Italien i de to sidste kampe, ligesom sidstplacerede Letland skal vinde over Schweiz og Rusland i sine to sidste kampe.
Kun på den måde kan danskerne ende á point med et hold, de har slået før - letterne - og på den måde håbe på, at man via indbyrdes kampe kan rykke opad i tabellen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.