Der er blevet hvinet og fejet igennem fra de danske curling-kvinder i Sydkorea under de netop afsluttede verdensmesterskaber.
Og den højlydte danske indsats blev tidligt søndag morgen dansk tid belønnet med en bronzemedalje til skipper Angelina Jensen og hendes tropper.
Vm-medaljerne kom i hus efter en smal sejr over de almindeligvis stærke canadiere.
Men danskere spillede op til deres bedste og vandt den tætte dyst 7-6.
Danmark startede turneringen særdeles stærkt og var længe ubesejrede, men nederlag til Kina og Sverige kostede Angelina Jensen & Co. en plads i finalen.
Mindre kan dog også gøre det, for årets resultat bliver ikke dårligere, når man tager i betragtning, at kvinderne sidste år måtte tage til takke med en plads som nummer fem i verden.