Meget skulle flaske sig for de danske curlingkvinder, hvis de ville videre i OL-turneringen.
Og her tirsdag aften står det klart, at drømmen om dansk curling-metal ved OL ikke bliver til virkelighed.
Canada, Kina, Sverige og Schweiz slutter nemlig foran Danmark og er alle klar til kvartfinalen.
Helt konkret skulle Tyskland slå de stærke schweizere i morgenens kamp lokal tid. Men det kunne vores sydlige naboer altså ikke.
Schweiz slog Tyskland 4-2. Danmark er færdige ved OL.
De danske kvinder holdt ellers håbet lysegrønt, da de i går slog Storbritannien, selvom de undervejs var oppe og skændes højlydt om taktikken.