Det er altid svært at få point med hjem fra Moskva, men tirsdag
lykkedes det tyrkiske Fenerbahce at hente et enkelt af slagen i Champions
League-pulje G.
En sen scoring af de Souza sikrede gæsterne 2-2 i en kamp
præget af flere forsvarskiks. Især de to første mål var rene foræringer. Gæsterne bragte sig foran allerede i første halvlegs niende minut ved altid farlige Alex, men på to hurtige scoringer i begyndelsen af anden halvleg ved Krasic og Love bragte hjemmeholdet sig i front og lignede længe en vinder, indtil de Souza tog sagen i egen hånd og sendte bolden i kassen med et resolut langskud.
Med det uafgjorte resultat har Fenerbahce nu
fire point for to kampe, mens russerne kun har et enkelt. De to øvrige hold i puljen, Inter og PSV Eindhoven, mødes senere tirsdag aften i Milano.
Her har de italienske mestre allerede hårdt brug for point efter at have tabt den første kamp i Istanbul mod Fenerbahce, mens PSV efter sejr i første runde over CSKA nok vil være tilfredse med uafgjort.