Det lignede på forhånd en let opgave for spanske Sevilla, da holdet trak russiske CSKA Moskva i ottendedelsfinalen i Champions League. Og endnu bedre så det ud, da spanierne fik 1-1 ude i den første kamp.
Men tirsdag blev det hele vendt på hovedet på da Sevilla skulle sætte tingene på plads hjemme på Ramón Sánchez Pizjuán. CSKA choksejrede med 2-1, og gik dermed videre med en kneben sejr.
Russerne kom foran efter 35 minutter, da Tomas Necid scorede fladt ved fjerneste stolpe, men der gik kort tid, før Sevilla udlignede den føring, da Diego Perotti afsluttede t flot gennemspillet angreb med en scoring til pausestillingen 1-1.
Men russernes bedste spiller, japaneren Honda, havde ikke i sinde at slå sig til tåls med en ottendedelsfinale. Han havde allerede lagt op til CSKA's føringsmål og efter 55 minutter sendte han et frispark direkte i nettet - eller ret skal være ret: Målmand Andres Palop havde hænderne på og burde nok have klaret skuddet, men det strøg i stedet op i nettaget til slutresultatet 2-1 til Moskva.
Det er første gang, at CSKA Moskva er i kvartfinalen i Champions League i 17 år.