Hans karakter er skrevet ud af serien, men måske vender Wiliam Petersen tilbage som skuespiller på CSI.
Petersen, der også fungerer som producer på serien, bekræfter overfor BBC, at der på et tidspunkt kommer en film, som er bygget på serien, som stadig kører over tv-skærmene.
"Der skal være en ægte grund til at gøre det. Man laver den ikke bare for at tjene penge, man gør det, hvis der er en historie, som holder til film og som skal fortælles fra CSI's perspektiv, og publikum vil have det," siger Petersen.
"Som regel venter man, til serien er færdig - det gjorde man med 'X-files' og 'Sex and the City'. Men det handler om at finde den rigtige historie," siger skuespilleren.