Hvem kan sige nej til Tom Cruise, der tilbyder sig selv på lagenet? Det kan konen, Katie Holmes, tilsyneladende.
Parret har sammen datteren Suri på fire år, men står det til den 31-årige skuespillerinde, skal hun ikke foreløbig have nogen søskende.
"Måske om nogle år, men lige nu vil jeg være der fuldt ud for Suri. Jeg er den yngste i min familie, hvor min nærmeste søster er fem år ældre end mig. Jeg var en slags enebarn, og det nød jeg," siger Holmes i et interview med magasinet Marie Claire.
På det seneste har der gået rygter om, at parret ville gå hver til sit, men det afkræfter Holmes i interviewet. Parret er meget glade for hinanden.
"Vi lever et fantastisk liv, og vi minder os selv om, hvor heldige vi er at have det sådan."
Tom Cruise og Katie Holmes mødte hinanden i 2005 og blev gift året efter