"Jeg var en tomme fra at skrive under med Arsenal. Jeg mødtes med Arsene Wenger tre gange sammen med min mor," siger han til avisen The Daily Telegraph.
I stedet skrev han kontrakt med Manchester United, der betalte et beløb svarende til knap 106 mio. kr. for portugiseren, der dengang spillede i Sporting Lissabon.
Ronaldos mor Dolores, der stadig er meget tæt på sin søn og rådgiver ham i vigtige beslutninger, fortæller, at hun frygtede for, hvad der skulle blive af ham, hvis ikke han skulle være fodboldspiller.
Ofte pjækkede han fra skole for at gå ud og spille fodbold.
"Læreren ville have mig til at skælde ham ud. Men jeg straffede ham ikke. Han måtte øve sig meget for at blive en god fodboldspiller," fortæller hun.
"Hvis han ikke var blevet professionel fodboldspiller ville han have været fortabt. Han ville helt sikkert være blevet narkoman eller noget andet frygteligt," siger Ronaldos mor.