Vi vidste alle sammen, at X Factor var populært, og at der nok var mange penge i det, men Simon Cowell nyeste kontrakt overgår alligevel den vildeste fantasi.
Ifølge The Daily Mirror underskrev manden bag X Factor i går en kontrakt med tv-selskabet FOX, som giver ham ikke mindre end 100 millioner engelske pund for at lave X Factor i USA. Det svarer til 827 millioner danske kroner.
Selv om det er mange penge at smide efter et tv-koncept tror Simon Cowells meddommer i det engelske X Factor på, at det nok skal blive en succes.
"Jeg er sikker på, at det bliver kæmpestort. Han kender tv bedre end nogen anden, og han har næse for, hvad folk vil se," siger han til avisen.
Det er endnu uvist, hvem der skal sidde ved dommerbordet sammen med Simon Cowell, men indtil videre går rygterne på, at det bliver den unge sangerinde Cheryl Cole, som har været dommer i det engelske X Factor i den forgangne sæson.
Det nye X Factor-projekt betyder også, at Simon Cowell forlader dommerbordet ved Idols, selv om de ifølge hitmageren har tilbudt ham en hel del penge for at fortsætte.