Indien havde officielt 97.894 nye Covid-19-smittede i går på et døgn, som er det højeste registrerede smittede nogensinde på kloden, siden pandemien brød ud tidligere i går, skriver ABC News.
1.132 corona-relaterede dødsfald blev ligeledes registreret i det store land, som nu som frygtet begynder at miste kontrollen med smitten. Indtil videre har der været over 5 mio. smittede og dødstallet er på mere end 83.000, men eksperter mener, at det tal kunne være meget højere, da Indiens egne sundhedsmyndigheder siger, at tallene er "usikre" og kunne være højere.
Med den fart, som nye antal smittede vokser med i de folkerige land, så tyder det på, at Indien i løbet af få uger vil blive den hårdest ramte nation i antal smittede og døde. Indtil videre ligger USA øverst på den liste med 6.6 mio. smittede og tæt på 200.000 dødsfald.
Landet udfører efter sigende over en million test om dagen, hvilket naturligvis også får tallet af smittede til at stige – jo flere testede jo flere registrerede smittede.
Med sine 1.3 milliarder mennesker er Indien udfordret i at lave effektive nedlukninger og andre tiltag, som virker bedre i lande og byer, hvor befolkningstætheden ikke er så massiv. Foto: Scanpix