Finansminister Bjarne Corydon (S) har svært ved at se, at Venstres forslag til finansloven, som partiet præsenterede mandag, hænger sammen.
Han mener, at Venstre er "meget konkret", når det kommer til at anvise, hvor man vil bruge pengene, og "meget mindre konkret", når finansieringen skal forklares.
- Det ser ærlig talt ikke særligt solidt ud, og jeg er ikke imponeret. Det virker som et udspil, der er designet til, at Venstre håber, at der snart kommer en valgkamp, snarere end at man seriøst har lyst til at lede landet økonomisk, siger Bjarne Corydon til Ritzau.
Venstre vil bruge en milliard på sundhedsområdet og fem milliarder på skatte- og afgiftslettelser.
Dertil kommer, at partiet vil køre med et underskud på 56 milliarder kroner modsat regeringens 60 milliarder.
Det betyder, at Venstre kører med et underskud på 2,8 procent af bruttonationalproduktet mod regeringens 3,0 procent.
EU's grænse for underskuddet ligger på netop 3,0 procent, og Venstre mener derfor, at regeringen spiller hasard med statens husholdningsbudget.
Men det er ren valgflæsk, mener Corydon. For Venstre finansierer samtidig sit forslag ved at hente fire milliarder kroner fra "diverse reserver mv."
- Venstre støvsuger for de reserver og buffere, der sikrer, at man i løbet af året kan føre en ansvarlig, tryg og solid økonomisk politik.
- Jeg synes, at kritikken står i et bleg lys, når det forslag, de selv lægger frem, kører uden de sikkerhedsmarginer, enhver regering bør have, siger han.
Han understreger, at selvom regeringen lægger op til et underskud på de offentlige finanser på 3,0 procent af BNP, så er det ikke det samme som, at man igen får pålagt økonomiske restriktioner af EU, hvis væksten - mod den nuværende forventning - skrider.
- Vi føler, at der er behov for at investere i vækst og arbejdspladser, så længe det opsving, der er på vej, ikke kan stå på egne ben.
- Det, mener vi, er god økonomisk politik, og det er i øvrigt det, chefen for Den Europæiske Centralbank har anbefalet, og det har Venstre så kritiseret tilsyneladende ud fra en idé om, at det ikke er vigtigt at gøre noget for væksten og beskæftigelsen, siger Corydon.
Næste års finanslov ventes at være forhandlet på plads i løbet af november.
/ritzau/