Selvom det lysner for dansk økonomi, så er Danmark ikke helt ude af krisen. Derfor er det nødvendigt at bruge penge for at hjælpe økonomien i gang.
Sådan lyder det fra finansminister Bjarne Corydon (S), som tirsdag præsenterer regeringens forslag til finanslov for 2015.
På forhånd har flere økonomer dog sat røde advarselsstreger under flere dele af finansloven. Blandt andet fastholder regeringen sit vækstskøn på 2,0 procent næste år, selvom væksttempoet er gået ned på flere af Danmarks eksportmarkeder.
Alligevel vil regeringen bruge så mange penge, at man næste år ifølge regeringens beregninger får et underskud på 3,0 procent af BNP. Det er det maksimale ifølge EU-reglerne i vækst- og stabiliseringspagten.
Bjarne Corydon afviser dog, at regeringen på nogen måde gambler med statens underskud:
- Selvom det lysner i økonomien, er vi ikke helt ude af krisen endnu. Derfor udnytter vi den plads, der er i finanspolitikken, inden for rammerne af en ansvarlig økonomisk politik.
- Den ansvarlige linje har bidraget til, at Danmark har haft den fulde fordel af det lave internationale renteniveau, som også hjælper med at skubbe økonomien i gang, siger Bjarne Corydon i en pressemeddelelse.
Niels Westergård-Nielsen, der er professor ved CBS, mener dog, at finansministeren har taget de optimistiske briller på:
- Eksporten vil ikke komme til at vokse så meget, som den har gjort. Derudover er vores danske forbrug ikke steget, og investeringerne halter virkelig, siger professoren, som fremhæver, at konflikten mellem Rusland og Ukraine også er med i rækken af dårlige nyheder for væksten.
Alligevel er regeringen parat til at lade væksten i det offentlige forbrug stige med cirka fire milliarder kroner i 2015. Det svarer til et løft på 0,8 procent.
Det giver blandt andet plads til at igangsætte regeringens sundhedsudspil, der skal sikre, at kræft og kroniske sygdomme opdages tidligere og behandles mere effektivt, fremhæver Bjarne Corydon.
- Vi viser helt konkret, hvad forskellen er på regeringens politik og nulvækst. Det er blandt andet muligheden for at tilbyde en bedre behandling af kræft og kroniske sygdomme, et massivt løft af psykiatrien og investering i uddannelse. Det kunne vi ikke få med nulvækst, siger Corydon.
/ritzau/