Trods meldinger om fremdrift under søndagens finanslovforhandlinger mellem regeringen, SF og Enhedslisten står parterne stadig i hver sin grøft på spørgsmålet om et nyt dagpengesystem.
- Vi bevæger os hele tiden, men for SF er det vigtigt, at vi også flytter os på spørgsmålet om de mennesker, der mister muligheden for at modtage dagpenge, og der har vi stadigvæk et stykke endnu, konstaterer SF's formand Pia Olsen Dyhr efter et over tre timer langt møde søndag på Bjarne Corydons kontor.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen, ser heller ikke nogen forsoning i dagpengespørgsmålet i horisonten efter søndagens besøg hos finansministeren.
- Der er punkter, vi er hammer uenige om, og det gælder blandt andet, hvilke vilkår man skal have, hvis man er ramt af arbejdsløshed, siger hun og konstaterer:
- Det udgør en kæmpemæssig uenighed, og der lægges virkelig arm inde ved forhandlingsbordet.
Finansministeren selv oplyser, at man "arbejder med det ved bordet", men han fastholder, at regeringen ikke ønsker en ændring af dagpengesystemet i forbindelse med finansloven.
- Vi har ikke noget nyt at tilføje. Det er blevet diskuteret utrolig grundigt frem til i dag, konstaterer han.
Hvorfor giver det så mening at blive ved med at forhandle med to partier, der insisterer på, at det skal med på finansloven?
- Politik går ud på at finde kompromiser og løsninger, og der er meget andet diskutere end ændringer af dagpengesystemet. Der er rigtig mange vigtige formål, som vi er enige med SF og Enhedslisten om at tilgodese og satse offensivt på.
- Det, der så er øvelsen, er at forsøge at se, om vi kan gøre noget ved den sag.
Men for SF og Enhedslisten er dagpengene det vigtigste. Er de så ikke de forkerte at forhandle med?
- Vi må se, hvem vi forhandler med og om hvad. Det er vores vurdering, hvordan vi får mest af regeringens politik igennem, og indtil videre så lægger vi vores kræfter her, konstater Bjarne Corydon.
Trods tålmodigheden er både SF og Enhedslisten bevidste om, at regeringen kan vende sig mod blå blok, som det skete i sidste års finanslovforhandlinger.
- Der er altid den mulighed, at regeringen kan vælge at samarbejde med højrefløjen. Det har den her regering gjort mange gange før, og selvfølgelig kan de også i den her forhandling vælge at gå den vej, konstaterer Johanne Schmidt-Nielsen.
/ritzau/