Det første møde i Finansministeriet i overenskomstforhandlingerne på det statslige område viser skarpt optrukne fronter omkring arbejdstid og lønregulering.
Finansminister Bjarne Corydon (S) kræver "normalisering" af underviseres arbejdstid på gymnasier og erhvervsskoler.
- Vi har ét hovedkrav, som er vigtigere end alt andet. Det er, at vi ønsker en normalisering af de regler, der gælder for underviseres arbejdstid, siger finansministeren efter at have forelagt sine krav for de statsligt ansattes organisationer.
/ritzau/