Over 40.000 nye Covid-19-tilfælde blev i går torsdag registreret i USA, som er den højeste tal indtil videre.
Det er især tallene fra de folkerige stater som Californien, Texas og Florida, som udgør de store stigninger. Og det bekymrer eksperterne, da jo tættere en befolkning jo større smittefare – også på sigt. Houston, som er Texas største by med 8,5 mio. indbyggere (i hele metropol-arealet) er der nærmest apokalyptiske tal, der nærmer sig dem, som man ser i Brasilien. Byen er godt på vej til at blive den hårdest ramte by i hele landet, skriver CNN.
Staten har lige besluttet sig for at lukke alle barer og begrænse restaurationsbesøg, skriver NBC.
Californien, som er USA's folkerigeste stat med tæt på 40 mio. indbyggere har ellers været hurtigt ude, og den populære guvernør Gavin Newsom var en af de første til at beordre lockdown i landet. Alligevel har de haft den triste rekord i går med flest smittede på ét døgn.
Det er bl.a. fordi, at folk stadig mødes socialt og især til de populære havefester med barbecue. Også smittetallene i fængslerne er eksploderet på det seneste. Og med en ellers striks corona-politik og smittetallene alligevel når nye højder, frygter eksperter for, hvordan de kommende uger ser ud.
- Vi har slet ikke nået toppen endnu, udtaler en.
I verdensdelen syd for USA er antallet af smittede tredoblet den sidste måned. Sydamerika har nu 2 mio. smittede. På verdensplan har 9.6 mio. mennesker mistet livet til Covid-19 ifølge Johns Hopkins University.