Den amerikanske rapper Coolio blev fredag anholdt i Los Angeles Internationale lufthavn LAX for besiddelse af det syntetiske kokainstof crack.
Coolio, hvis rigtige navn er Artis Levon Ivey Jr., skulle have været med et fly fra Southwest Airlines, men blev afsløret under det forudgående sikkerhedstjek.
45-årige Coolio blev kendt for hittet 'Gangsta's Paradise' i 1995, der var en fortolkning af Stevie Wonder-klassikeren 'Pastime Paradise'.
Efterfølgende solgte Coolio flere millioner eksemplarer af albummet, der også hed 'Gangsta's Paradise'.
De følgende to album fra Coolio kunne dog ikke matche succesen.
Siden da har han deltaget i en række reality-programmer i USA, inklusive 'Celebrity Fear Factor'. Han har desuden været vært på online-showet 'Cookin' With Coolio'.