Efter et diplomatisk småskænderi mellem Frankrig og Italien om et migrantskib bekræfter den italienske premierminister, Giuseppe Conte, at han kommer til Paris fredag.
Conte skal mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron. Det er faldet på plads igen, efter at de to ledere har drøftet stridighederne over telefonen.
Italiens regeringschef, som tog over for blot to uger siden, har krævet en undskyldning fra Frankrig, som beskyldte Italien for at handle "uansvarligt", da regeringen besluttede at lukke alle havne for et migrantskib.
- Præsident Macron har understreget, at han ikke sagde noget for at krænke Italien eller italienerne, skriver Contes kontor i en udtalelse.
Giuseppe Conte havde luftet muligheden for, at han ville aflyse besøget i Paris i forlængelse af den diplomatiske tvist.
- Macron og Conte er enige om, at det er nødvendigt at drøfte nye initiativer sammen før det kommende EU-topmøde i slutningen af juni, skriver Contes kontor.
Udenrigsministeriet i Rom kaldte onsdag den franske ambassadør til samtale.
Krisen mellem de to lande blev udløst tirsdag, da Macron beskyldte italienerne for "uansvarlighed", fordi landets regering nægtede at åbne en havn for skibet "Aquarius", som havde opsamlet migranter i Middelhavet.
Skibet var hyret af den private nødhjælpsorganisation SOS Mediterranée i Frankrig. "Aquarius" samlede migranterne op fra gummiflåder ud for Libyens kyst i weekenden.
Italiens nye EU-skeptiske og indvandringskritiske regering reagerede hurtigt på kritikken fra Macron. Contes regering fordømte beskyldningerne fra Frankrig som "hykleriske moralprædikener".
Den italienske indenrigsminister beskyldte også Frankrig for ikke at have overholdt sin del af en aftale om at tage imod 9000 asylansøgere, som er kommet fra Italien.
Migranterne fra "Aquarius" blev senere budt velkommen af Spanien.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.