Discovery Channels Alberto Contador leverede en fornem præstation på sidste etape af Paris-Nice, hvor han var hurtigste mand på de 130 kilometer med start og mål i Nice.
Dermed sluttede han også af med at erobre den samlede sejr i løbet foran Davide Rebellin fra Gerolsteiner-holdet.
CSC s Fränk Schleck avancerede en enkelt plads på sidstedagen, så han via en niendeplads på etapen sluttede løbet på den samlede ottendeplads. Han kom hjem i en gruppe 22 sekunder efter Contador på sidste etape.