Lang tids spekulation om hvem der bestemmer hos Astana, fik en ufravigelig afslutning, da Alberto Contador kørte alene i mål på 15. etape af Tour de France.
Den spanske kaptajn hos Astana lavede på første etape i alperne et ryk på sidste stigning, som ingen konkurrenter kunne modsvare og er ny mand i den gule trøje.
Team Saxo Banks Andy Schleck kom i mål som nummer to, 43 sekunder efter, mens den syvdobbelte vinder af løbet, Lance Armstrong, måtte lade sig nøje med en mere sekundær placering.
Både Bradley Wiggins, Fränk Schleck og Vincenzo Nibali var stærke og nåede sammen med den forsvarende mester Carlos Sastre i mål kort efter Andy Schleck.
Italieneren Rinaldo Nocentini kom i mål lidt over to et halvt minut efter vinderen, og dermed slutter eventyret i den gule trøje for denne gang.
I den samlede stilling er Lance Armstrong nummer to efter sin holdkammerat, mens Andy Schleck avancerer til en placering som nummer fem.