Der foregår en magtkamp mellem statsministeriet og klimaministeriet om, hvordan klimatopmødet skal takles.
I april i år truede klimaministeren, Connie Hedegaard (K), nemlig med at gå, fordi hun følte sig ydmyget af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han ville undgå, at hun deltog i det store klimatopmøde mellem verdens vigtigste regeringschefer, skriver dr.dk.
Dengang måtte hun true med at gå, for hun som fagminister overhovedet at kunne få lov til at deltage i mødet.
Dog afviser Hedegaard, at der foregår magtkampe. Hun siger:
"Det er et meget, meget tæt samarbejde. Og jeg må altså afvise alle de der interessante spekulationer, der har været, sagde klimaministeren efter et samråd i sidste uge."
Både Socialdemokraterne og Det Radikale venstre kalder magtkampene mellem stats- og klimaministeriet for uklædelige. De bakkes op af SF.
"Det er jo helt absurd. Vi er ganske kort tid fra den vigtigste internationale begivenhed, Danmark skal være vært for. Det her en situation, som, jeg synes, endnu engang viser, at det sejler for regeringen," siger SF's formand Villy Søvndal.