En faldefærdig dæmning blev lørdag aften skyld i en afbrudt sommerferie for miljøminister Connie Hedegaard og hendes familie.
Den konservative minister blev nemlig i al hast evakueret fra den sydsvenske by Röttle, hvor en dæmning er i fare for at briste, oplyser Sveriges Radio.
Dæmningen er normalt tom, men usædvanligt kraftigt regnvejr har fyldt den med vand, og truer nu med at oversvømme området. I øjeblikket fosser mindst otte kubikmeter vand ud over kanten hvert sekund.
I løbet af søndagen fik enkelte gæster kortvarrigt lov til at vende tilbage for at hente småting.
- Folk måtte jo flygte lidt hurtigt i går, så de har været inde og hente lidt småting. Men ingen må opholde sig i byen, siger den ansvarshavende ved Jönköping Energi, ifølge Danmarks Radio.