Connie Hedegaard har sat sig store ambitioner i sit nye job som klimaminister.
På et klimatopmøde på Bali i december vil hun støbe fundamentet til, at en klimaaftale, der betyder, at jorden ikke må blive mere end to grader varmere, kan falde på plads på kilamtopmødet i Købnehavn i 2009. Det skriver Berlingske Tidende.
En ny rapport fra FNs klimapanel viser, at hvis jordens temperatur stiger mere end to temperaturer, så vil de alvorlige konsekvenser af klimaændringerne for alvor kunne mærkes.
Men Connie Hedegaards mål bliver dyrt, lyder det fra økonom og forskningsspecialist, Kirsten Halsnæs, der er medforfatter til den seneste rapport fra FNs klimapanel. Hvis målet om maks. to grader skal nås, kræver det, at verden stopper væksten i CO2-udslip inden 2015.
Det vil koste ca. tre procent af bruttonationalproduktet - for Danmarks vedkommende 12,6 mia. kr., mens en model, hvor væksten i udslip af drivhusgasser stopper inden 2030 vil være relativ billig .