Connie Hedegaard bliver Danmarks nye EU-kommissær. Derfor stopper hun i dag som klima- og energiminister.
Det oplyser Statministeriet i en pressemeddelelse.
Connie Hedegaard skal dog stadig køre det store klimatopmøde hjem - hun udnævnes nemlig som minister for FN's klimakonference i København i 2009.
Den nye klimaminister bliver EU-eksperten Lykke Friis. Hun bliver hentet fra sit nuværende job som prorektor for Københavns Universitet.
Ministrene bliver præsenteret for dronningen klokken 11.00.
Derefter skal ministeriet officielt overdrages. Det sker ved en recption i Klima- og energiministeriet kl. 13.00, hvor de to kvinder - Hedegaard og Friis - bytter gaver og taler pænt om hinanden.