Måske er det finanskrisen, der har ramt Chris Martin og de andre bandmedlemmer i poporkestret Cold Play. Fire måneder har de spillet USA tyndt, men nu lader det til at amerikanerne har fået nok.
De store stadionkoncerter, hvor Coldplay ellers skulle være kongerne af stadionrock, er ikke fyldt op, og de små aktionssider, der har hamstret billetter, kan ikke komme af med dem. Derfor er de nu set sat til salg for helt ned til en dollar - ca. fem kroner!
Normalt koster billetter helt op mod 500 kr., men den slags beløb har vist lange udsigter. Det skriver avisen The Sun.
I næste måned bliver det lidt sjovere at være Coldplay. Der tager bandet hjem til England, og der burde ikke være nogen problemer med at fylde de store stadions.