I byen San Fernando i Fillippinerne mindes indbyggerne ikke blot Jesus lidelse på korset - de vil selv opleve den. Hvert år til påske bliver folk derfor tømret fast i en selvpinende korsfæstning for at rense sjælen og slette deres synder.
I år har sodavandgiganten Coca Cola valgt at sponsorere gildet, skiver engelske Daily Telgraph. Også telefirmaet Smart Telecommunications har spyttet penge i den smertefulde påskefest, som ikke bliver anerkendt af den katolske kirke.
Åbne over for religionsfrihed
23 personer, heraf to kvinder, bliver i år korsfæstet i San Fernando, og flere har valgt at bruge rigtige nagler, der går gennem huden på hænder og fødder. Ifølge arrangørerne er alle materialer til den voldsomme gennemboring sterilliserede inden brug, men sundhedsmyndighederne advarer kraftigt folk imod at pine sig selv og tilføre sig store sår på kroppen. Udover at blive korsfæstet pisker nogle indbyggere deres krop.
Hos Coca Cola i Norge har man ikke hørt om festivalen, men til det norske vg.no siger pressetalsmanden, at Coca Cola ikke støtter en bestemt religion, så boblefirmaet har nok har valgt deltage for at få mest mulig reklame:
- Selskabet er kendt for at være neutrale, når det gælder religion, men er samtidig vældig åbne over for religionsfrihed. Hvis denne festival er sponsoreret af Coca Cola, skyldes det sikkert, at det er en festival, hvor mange folk deltager. Den er sikkert sponsoreret af samme grunde, som når vi sponsorerer store arrangementer som fodbold-VM og karneval i Rio, siger Stein Rømmerud til VG Nett.