Den ene er USA’s fjende nummer et. Den anden er tippet til at blive landets første sorte præsident. Det burde ikke været nemt at forveksle Osama bin Laden med Barack Obama. Alligevel lykkedes det mandag aften for tv-stationen CNN. I programmet »The situation Room« var billeder af al-Qaida-lederen Osama bin Laden var ledsaget af teksten »Where’s Obama?«.
Værten på programmet Wolf Blitzer har efterfølgende lovet at give Barack Obama en personlig undskyldning for det, han ifølge BBC kaldte »en meget slem stavefejl«.
Obama har via sin talsmand accepteret undskyldningen, men udtalelsen blev leveret med en lille verbal lussing:
»Selvom jeg lige vil bemærke, at bogstaverne S og B ikke er særlig tæt på hinanden på tastaturet, går jeg ud fra, at det var en uheldig fejl,« sagde talsmanden på vegne af Obama.