Det var under optagelserne til den satiriske krigsfilm 'Men Who Stare at Goats', at både Clooney og McGregor blev overrasket af et voldsomt jordskælv. Det skriver Femalefirst.co.uk.
Rystelserne fra skælvet blev målt til 6,1 på Richter-skalaen, men ingen af de to skuespillere kom til skade under de voldsomme rystelser.
Vidner overhørte den følgende dag den 47-årige Clooney og den 37-årige McGregor udveksle skrækhistorier om jordskævet, mens de indtog morgenmad i hotellets restaurant.
Og de to filmstjerner har haft god grund til at være skrækslagne. Jordskælvet, det lørdag ramte Puerto Rico, var det kraftigste, der har ramt øen i mere end 20 år. Men der forlyder dog kun om materiel skade.
-Newspaq