Den 49-årige George Clooney, der har et ry for at være lidt af en kvindebedårer, kan godt skyde en hvid pind efter at få sig en lille familie, hvis det står til hans modelkæreste Elisabetta Canalis.
Hun har nemlig ingen planer om at ville starte en familie med Hollywood skuespilleren.
Den 32-årige italienske skønhed insisterer på, at hun er "fuldt ud tilfreds" med at lege mor til sine hunde, skriver Femalefirst.
Elisabetta Canalis har været kærester med den Oscar-vindende skuespiller siden 2009, og hun har ofte været tvunget til at benægte rygter om, at parret har planer om at gifte sig.
Og selv om Canalis indrømmer, at hun er glad for at opbygge en fremtid med Clooney i deres Los Angeles og italienske hjem, så er hun ubøjelig, når talen falder på børn med filmstjernen.
"At blive gravid har aldrig været et mål for mig. Mine moderlige behov bliver fuldt ud tilfredsstillet gennem mine hunde," siger hun til den italienske udgave af Cosmopolitan magazine.
Kilde: Femalefirst