Hannah på 12 år og Eve på 9 er begge døtre til skuespilleren Clive Owen, og de er vilde efter at se, hvad deres far kan præstere, men børnene har endnu ikke set en film med far i hovedrollen.
Clive Owen nægter nemlig at lade sine små børn se film, der er uegnet for børn, så nu overvejer skuespilleren i stedet at lave en børnefilm, skriver femalefirst.co.uk.
"Det er virkelig begyndt at gå dem på, at de ikke må se mine film," siger Clive Owen, der blandt andet har spillet med i 'Closer' eller 'Shoot 'Em 'Up', hvor sidstnævnte har en aldersgrænse på 18 år.
Om ikke så længe er skuespilleren aktuel i filmen 'Duplicity', hvor han spiller over for Julia Roberts. Det var vigtigt for Owen at få fat i rollen, da han var meget imponeret over hele manuskriptet.