Bill Clintons eneste datter skal arbejde for det store investeringsselskab Avenue Capital Group, som er god for mere end 70 milliarder kroner.
Den 26-årige Chelsea har tidligere arbejdet i investeringsbanken Morgan Stanley, men skifter ifølge Reuters nu arbejde. Hendes nye arbejdsplads er en såkaldt hedge fund, som investerer i særligt risikobetonede selskaber.
Chelsea Clinton er Hillary og Bill Clintons eneste barn, og hun blev uddannet fra Stanford University i 2001.
Avenue Capital Group har støttet demokraterne i USA med store beløb og har senest givet penge til Hillary Clintons valgkamp.