Hillary Clintons og Barack Obamas rivaliserende præsidentkampagner beskylder nu hinanden for at føre beskidt politik. Striden skyldes en kommentar fra grundlæggeren af filmselskabet DreamWorks, David Geffen, som tidligere har støttet Bill Clinton, men nu støtter hans kones største rival.
I onsdagens udgave af New York Times citeres David Geffen for at sige, at Hillary Clinton har foruroligende let ved at lyve. Kommentaren har skabt stor forargelse i Hillary Clintons lejr, skriver AP. Hendes talsmand Howard Wolfson forlanger, at Barack Obama tager afstand til David Geffens udtalelse, og at han betaler et bidrag på 2.300 dollar, som han har modtaget af David Geffen, tilbage. Barack Obama nægter dog at gøre dette.
»Det står mig meget uklart, hvorfor jeg skal undskylde for at anden mands udtalelser,« siger Barack Obama.