Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 06:40
I månedsvis har medlemmerne af Det Demokratiske Parti i USA ikke skullet bekymre sig synderligt om, hvem der skal være partiets kandidat ved næste års præsidentvalg.
Det har den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton været mere eller mindre selvskrevet til, efter at meningsmåling på meningsmåling har cementeret hendes førerposition blandt Demokraternes vælgerne.
Men onsdag er fundamentet under Clinton begyndt at krakelere en smule.
Det skete, da en meningsmåling i delstaten New Hampshire viste, at hendes nærmeste konkurrent, Bernie Sanders, har taget en markant føring, skriver AFP.
Sanders, der er partiuafhængig senator fra Vermont, men stiller op ved Demokraternes primærvalg, får opbakning fra 44 procent af de demokratiske vælgere i nabostaten New Hampshire, der sammen med Iowa er de første stater til at holde primærvalg i februar næste år.
Hillary Clinton får i samme måling kun støtte fra 37 procent af partiets vælgere, mens den nuværende vicepræsident i USA, Joe Biden, får opbakning fra ni procent. Han har ikke engang meldt sig som officiel kandidat endnu.
Det er første gang, at Clinton er bagud i en meningsmåling i denne valgkamp, og det er ifølge iagttagere udtryk for, at mange amerikanere har lav tiltro til, at Clinton kan ryste en række skandaler af sig før præsidentvalget næste år.
73-årige Bernie Sanders kampagne har derimod vind i sejlene. Han beskriver sig selv som "demokratisk socialist" og har før nævnt Danmark og de andre skandinaviske lande som forbilleder.
Økonomisk ulighed og problemer for den amerikanske middel- og arbejderklasse er hans mærkesager, og det har allerede tvunget Hillary Clinton til at bøje en smule af på en række områder.
Hans vælgermøde har den seneste tid trukket enorme skarer til. I søndags mødte 28.000 personer således op, da Sanders talte i Portland, Oregon.
Det er fem gange så mange, som der har været til Clintons største vælgermøde i 2016-kampagnen.
Meningsmålingen i New Hampshire er foretaget blandt 442 registrerede demokratiske vælgere og har en usikkerhed på 4,7 procentpoint.
/ritzau/