Obama har netop sat sin underskrift på et dokument, hvor USA sætter otte af Irans højeste herrer på den sorte liste.
Blandt de otte personer Mohammad Ali Jafari, lederen af den iranske revolutionsgarde, samt hans højre hånd, Hossein Taeb.
USA beskylder dem for adskillige brud på borgerrettigheder.
"Under disse menneskers ledelse er iranske borgere blevet vilkårligt anholdt, tævet, tortureret, voldtaget, afpresset og dræbt," sagde udenrigsminister Hillary Clinton til et pressemøde i Det Hvide Hus.
Men det iranske regime har vendt ryggen til, mener udenrigsministeren.
"Alligevel har den iranske regering ignoreret adskillige opfordringer fra det internationale samfund om at sætte en stopper for disse overgreb, at stille de ansvarlige til regnskab og respektere sine borgeres rettigheder og frihed," sagde Hillary Clinton.
Finansminister Tim Geithner mener, at USA tidligere har haft held med sanktioner mod Iran.
Banker, firmaer og regeringer verden over vil besvare (Iran, red.) ved at afbryde økonomiske og finansielle forbindelse med disse individer, disse institutioner, disse firmaer. Og den strategi kan være meget effektiv," påpeger han.
Iran har været vidne til demonstrationer med flere hundrede tusinde deltagere, efter at Mahmoud Ahmadinejad i sommeren 2009 blev genudnævnt som præsident ved et valg, hvor regimet blev beskyldt for at have fusket med stemmerne.