Demokraternes formodede præsidentkandidat, Hillary Clinton, har i en tale rettet usædvanligt hårde angreb mod republikaneren Donald Trump.
I en tale i byen San Diego i delstaten Californien kritiserede Clinton præsidentkandidaten Trump for at være farlig for USA og verden, og hun såede tvivl om hans kompetencer og temperament.
- Hans irritabilitet kunne føre til krig, siger Clinton og advarer mod, at en person som Trump skulle have adgang til koderne til USA's atomvåben.
- Han er ikke temperamentsmæssigt egnet, siger hun.
Clinton siger videre, at Trump har en"bizar fascination af verdens tyranner".
Hun kalder Trumps ideer for "farligt inkonsekvente" og siger, at han er en person, som "praler, håner og fornærmer og skriver væmmelige tweets."
Der gik da heller ikke lang tid, efter at Hillary Clinton var gået af scenen i San Diego, før Donald Trump tog til genmæle på Twitter.
- Slynglen Hillary har ikke længere troværdighed - for mange nederlag som udenrigsminister. Folk vil ikke tillade fire år mere med inkompetence!, skriver milliardæren i vanlig hånende stil.
Milliardæren fortsatte derefter med at bombardere Clinton med tweets.
- Dårlig præstation af slynglen Hillary Clinton! Hun læser dårligt op fra teleprompteren. Hun ser ikke engang præsidentiel ud, skriver Donald Trump.
Donald Trump besøgte i sidste uge også San Diego, der ligger tæt på den mexicanske grænse. Besøget førte til optøjer og sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Donald Trump.
Grænseovergangen til Mexico i San Diego er USA's mest travle. Trump har i valgkampen sagt, at han vil have bygget en grænsemur, som kan holde illegale indvandrere ude af USA.
Det amerikanske præsidentvalg finder sted i november.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.