Hvor vender en mand sig hen, når han er knust af en personlig tragedie? I Bill Clintons tilfælde mod cigaræsken og Monica Lewinsky.
Clinton var angiveligt så ulykkelig over sin elskede mors død i 1994, at han gik i hundene og søgte trøst hos Lewinsky, som velvilligt stillede sig til rådighed for den sørgende præsident. Det skriver USA Today.
"Jeg knækkede. Jeg knækkede simpelthen," har præsidenten fortalt journalisten Taylor Branch.
Han har derfor forfattet en ny bog om verdens mest omtalte sexskandale, der udfoldede sig i Det Hvide Hus i Washington fra 1995 til 1997.
Bogen 'The Clinton Tapes: Wrestling History with the President' er blevet til på baggrund af 79 hemmelige interviews med den tidligere amerikanske præsident.
Lydbåndene har Clinton dog valgt at beholde selv. Og ifølge Branch skjulte han dem omhyggeligt i en skuffe med sokker i sit soveværelse i Det Hvide Hus.