Clint Eastwood kommer til at arbejde sammen med familien i sin næste film, som netop nu er ved at blive optaget.
Sønnen Scott Eastwood har nemlig fået en rolle i filmen, som endnu er uden titel. Det skriver Reuters.
Eastwood-junior kommer til at spille sammen med store stjerner som Morgan Freeman og Matt Damon i den ny Eastwood-produktion.
Filmen handler om, hvordan den daværende sydafrikanske præsident Nelson Mandela samarbejdede med det nationale rugby-hold.
Samarbejdet var en del af den samlede indsats i arbejdet for at forene landet efter apartheid.
Scott Eastwood, der i sin karriere har kaldt sig Scott Reeves, har tidligere medvirket i film fra faderens hånd. Blandt andet i filmene 'Flags of our fathers' og 'Pride'.