Administration 

Claus Elming fylder 50: Det var min drengedrøm at være i tv

Underholdning
Claus Elming tager ikke et tv-job, hvis han ikke har en interesse i programmet. - Jeg har sagt nej til et hav af ting, fordi jeg ikke kunne se mig selv i det. Og det er jo også en gave at have fået. At man kan tillade sig at sige nej til ting, siger han. (Arkivfoto) (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix)

Claus Elming drømte om at være i tv allerede som lille. Et ophold i USA lærte ham, hvordan det skulle gøres.

Nogen vil se ham som synonymet på dansekonkurrencen "Vild med dans", hvor han i 12 år klædt i smoking og butterfly bød seere og publikum velkommen til programmet med de kendte dansepar.

Andre vil se ham som det danske indbegreb af amerikansk fodbold på TV2-kanalerne, hvor han begyndte som kommentator i 1998.

Onsdag 20. marts fylder Claus Elming 50 år. Selv om han langtfra er færdig med tv, kan han se tilbage på en foreløbig karriere, hvor han har udlevet sin drøm. En drøm han havde allerede som lille purk i forældrenes hjem i Herning.

- Allerede da jeg løb rundt i mine forældres baghave som seksårig og spillede fodbold, kommenterede jeg det hele selv og kunne nærmest navnene på alle fodboldspillere i Europa. Jeg havde en drøm om, at jeg skulle lave sportsfjernsyn. At det gik i opfyldelse og lykkedes var en drengedrøm, siger han.

Det var i USA, at tv-drømmen for alvor blev sparket i gang, da han som 16-årig i 1985, drog til landet på udveksling.

To forskellige værtsfamilier i delstaten Minnesota tog ham ind, som var han en naturlig del af familien. Han begyndte i high school og fik øjnene op for amerikansk fodbold, som han begyndte at spille.

- Jeg ville hellere se amerikansk tv, når mine kammerater spurgte, om jeg ville med ud. Jeg blev fascineret af det: gameshows, sitcoms og sportskampe, siger han.

De stort anlagte underholdningsshows og sportskampe i USA imponerede ham, fordi programmerne var vildere og flottere, end det han havde set i Danmark. Han lagrede det i sin hukommelse og har siden forsøgt at bringe det ind i sine egne værtsroller.

Gennem amerikansk fodbold lærte han, at forberedelse betyder alt. I alle sine værtsjobs har han forberedt sig minutiøst.

I sine 12 år som "Vild med dans" vært havde han sin tekst i lommen i tilfælde af, at teleprompteren skulle gå ned. Da uheldet en aften var ude, var han forberedt.

- Forberedelse er afgørende for ens succes. Det betyder, at man også er forberedt på uforberedte situationer, og så har man råderum til at improvisere, fordi man har styr på sine ting.

- Til sidst bliver alt det, man har lært, automatisk, og så får man det til at se let og elegant ud, siger han.

Claus Elming er ikke uddannet journalist, men i 1993 fik han alligevel muligheden for at kommentere den danske finale i amerikansk fodbold på DR.

I 1998 kom den helt store chance så, da han fik lov at kommentere Super Bowl-finalen. Året efter - i 1999 - rejste han til USA for at kommentere finalen direkte fra stadion.

Hans tilgang til livet er, at man kun skal sige ja til ting, man kan se sig selv i.

Derfor måtte han også tænke en ekstra gang over det, da han blev tilbudt værtsrollen i "Vild med dans" i 2006. Dans på tv fyldte ikke meget i Claus Elmings liv, men det var en god chance for at lave et stort underholdningsprogram, og derfor takkede han ja.

- Jeg sagde nok ja til "Vild med dans" for at få det på cv'et, siger han.

Men det ændrede sig, og han "elskede hvert et minut som vært på programmet".

- Vild med dans var ikke bare et tv-program. Det skabte også glæde og kærlighed hos folk. Masser af mennesker begyndte at danse, og det bragte dem sammen. En masse endorfiner blev forløst fuldstændig ligesom i en sportskamp, siger han.

Claus Elming har været vidt omkring i tv-branchen som Vild med dans-vært, NFL-kommentator, vært på sportsnyhederne, quizvært og vært og reporter til Tour de France.

Det har sat sine spor i hans privatliv, hvor der ikke har været tid til at få børn eller et længerevarende forhold.

- Jeg er heldig at have en bror, der har lavet tre børn. Det er tilpas mange til, at min mor er tilfreds, siger han med et smil.

Med egne ord har han haft vanvittigt travlt i sine job, og han har prioriteret sin karriere højt. Han vil dog ikke udelukke, at han stadig kan nå at blive far. Det vil i så fald sandsynligvis blive en aftale med en kvinde om, at de skal have et barn uden at være sammen.

- Egoistisk er et forkert ord at bruge, men jeg er blevet så vant til mine rytmer og rutiner, at jeg har meget svært ved at lukke en kvinde ind i mit liv 100 procent og lade hende bestemme, hvad vi skal, siger han.

- Jeg har i mange år kunnet gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig. Og det har jeg lidt svært ved at give afkald på, siger Claus Elming.

Gennem hele sit liv har han forsøgt at optimere sin lykke og være så glad som overhovedet muligt, fortæller han.

- Jeg har mødt et hav af dejlige og smukke kvinder gennem tiden, og jeg fucking elsker kvinder. De er noget af det mest vidunderlige og umulige, der findes på den her jord, og det er det, der er så dejligt ved dem.

- Nu bliver jeg 50, og jeg vil bare sige tak til alle de utroligt smukke kvinder, jeg har mødt i mit liv, startende med min mor. Og jeg vil ikke lukke det ned kategorisk, at jeg finder kvinden i mit liv og kommer til at bo med hende, men jeg kan godt have min tvivl, siger han.

På den måde mener han også, at han har været med til at gøre op med nogle normer i samfundet. De ting, der ofte forventes af folk, som at finde sig en kone og få børn.

- Jeg gør præcis, hvad jeg føler er rigtigt i situationerne. Jeg vil ikke ligge under for samfundsmæssige normer. Det har givet held i nogle situationer og øretæver i andre, men jeg har lært af det hele, siger han.

Han har undervejs i karrieren fundet plads i de kulørte blade et utal af gange med episoder, der ifølge Claus Elming både har været sande og usande.

- Det er da pisse irriterende, men det er sjovere for ugebladene at skrive, at jeg er en skørtejæger og en drukkenbolt, end at jeg egentlig er en super sød fyr med hjertet på det rette sted, siger han.

Siden Claus Elming stoppede som Vild med dans-vært, har der været mere stille om den folkekære vært, men det betyder ikke, at han ligger på den lade side.

I øjeblikket arbejder han på at udvikle sit eget spil på hjemmesiden picks.dk, hvor man kan forudsige og rangere udfaldet af kampe i forskellige sportsgrene, blandt andet NFL.

- Det er en gigantisk satsning for mig. I modsætning til de sidste mange år, hvor det har været penge ind, så er det penge ud nu. Det er da lidt vildt at kaste sig ud i sådan et projekt, kort før at man bliver 50 år.

- Nu skal jeg kigge på, hvordan mine indtægter er. Og det er sgu ikke lige mig. Jeg er ikke en budget-fyr. Jeg kigger på det og tænker: "Okay, det var heldigt, at der kommer penge ind".

Og skulle det gå helt galt med spillet, har han sin skuffe med programidéer, der ligger klar til en "rainy day".

- Selv om jeg har opnået alle de her ting, så er der jo stadig masser af fede programmer derude, siger Claus Elming.

/ritzau/

Af Louis Beck Petersen, Ritzau Fokus

kvinde med potteplanter
Livsstil

Din stueplante sladrer om dig - især hvis den er halvdød

vikinger på heste
Underholdning

Klar til bersærkerbanen? Moesgaard vækker vikingerne til live

Barnehånd i voksenhånd
Nyheder

Når børn indlægges: Nyt redskab hjælper i psykiatrien

Kærestepar
Rejser

Danskerne jager den eneste ene på ferien - også når de er gift

Vingegaard og Pogacar
Sport

Vingegaard er på alles læber: Hilsner strømmer ind

syg kvinde nyser
Sundhed

Syg i din ferie: Her er reglerne

retten i Glostrup
Krimi

Tysker bag tremmer: Mistænkes for drabsforsøg

fest
Nyheder

Danskerne: Alkohol fylder for meget

kvinde i kemobehandling
Nyheder

Lægemiddelindustrien: Pris fylder for meget i vurdering af kræftmedicin

dansk politi
Krimi

Falske bankbude stoppet: Ofre får deres penge retur

Kvinde tjekker dæk
Rejser

Ekspert: Campingferien starter i indkørslen

ung der står udenfor
Nyheder

Politikerne lovede færre unge på kanten: Målet er ikke nået

Butik
Nyheder

Kunde på Reddit: Ansat deler mine indkøbsvaner - må man det?

træstammer
Krimi

Træstammer lå på togskinner: Nu efterlyser politiet vidner

Lotto kupon
Nyheder

12 millioner søger deres ejer

politi dansk
Krimi

Skud-episoden i Nørresundby: Politiet får fortsat henvendelser i sagen

brevkasse
Nyheder

Læsernes Brevkasse: Hvorfor flytter staten ikke nogle ulve til Sjælland?

mand ved pc
Nyheder

Advarsel: AI kan kopiere chefens stemme

to mænd i samtale
Nyheder

Grov tone blandt mænd: Nu skal de lære at sige fra

strnad og sol
Sundhed

Rød og solskoldet hud rammer hver anden

ny skov
Nyheder

Flere skove på vej til danskerne

børn på museum
Underholdning

Dine børn arver dine kulturelle vaner

gaderæs
Krimi

Ulovligt ræs udsatte andre for fare: Nu er de dømt

Bod med salg af børneting
Nyheder

Gamle børneting kan være penge værd i sommerferien 

Forsvaret soldater
Nyheder

Ellemann-Jensen: Private skal hjælpe Forsvaret med flere opgaver

rotte
Nyheder

Næsten 200.000 rotteanmeldelser: Disse tegn skal du reagere på

håndbagage i lufthavn
Rejser

Mange danskere begår denne fejl med håndbagagen

Skagen uge 29 smart bil
Krimi

17-årig forsøgte at flygte under stor kontrol i Skagen

Sygehus grønland
Nyheder

Spiralsag: Knap 100 har søgt erstatning

fødselsdag med børnebørn
Sundhed

Corona: Nyt studie afslører skjult smittevej til bedsteforældre

kirkegård
Krimi

Politiet gjorde stort fund: Stjålet kunstværk og 250 genstande fra gravsteder

bøger på stranden
Advertorial

Annonce

Romance til din sommer – se de hotteste bøger her

Kool & the Gang
Underholdning

Legendarisk hitband indtager Tivoli

dansk politi
Krimi

Indbrud stiger markant: Gør dette inden ferien

mor læser for børn
Bøger

Børnene får magten: Her er årets nominerede børnebøger

dreng læser
Advertorial

Annonce

Læs med dit barn: Gør bøger til en hyggelig del af sommerferien

rømø
Nyheder

Ræs på Rømø: Nu melder politiet ud

lasbil i skov
Biler

Grønnere lastbiler kræver politisk vilje: Vi er bagud

folk i kø til filmen
Underholdning

Sidste chance: Egon Olsens grønne port åbner til historisk filmaften

hund på hotel
Rejser

Hunden er en del af familien: Ferien tilpasses kæledyrene

tog øresund
Nyheder

Skal du til Sverige? Togtrafikken over Øresund lukker i et døgn

håndværker
Nyheder

Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde

Musik i Lejet
Underholdning

Landskendt musik-festival giver igen naboer hovedbrud

Haakon og Mette-marit
Kongelige

Kronprinsesse Mette Marit er hjemme igen

dansk politi
Krimi

Sprit-ulykke: Måtte smadre bagruden for at få føreren ud

dansk politi
Krimi

Politiet slår til mod bordel i Aarhus

Ferie med barn
Nyheder

Gratis sommerlejre skal give udsatte familier gode ferieminder

pantflasker
Kendte

Drengedrøm går i opfyldelse: Hyldes af kendt influencer

dansk politi
Krimi

Svindler ville snyde 93-årig kvinde

Lille vildmose
Nyheder

Med få klik kan du hjælpe forskerne i Lille Vildmose

dansk politi
Krimi

To varetægtsfægslet for skud mod hus

unge med mobil
Nyheder

Instagram fjernede langt mindre indhold - Snapchat reagerede langsomst

retten i holbæk
Krimi

Fire ansatte frifundet efter dødsfald på hospice

jordbær
Livsstil

Varmen sender salget af sommerfavoritter i vejret

festivalområdet
Underholdning

Smukfest-camp revet væk på 17 minutter

mennesker omkring bål
Sundhed

Millionbevilling skal få flere med gigt ud i naturen

dansk politi
Krimi

Vidner søges: Hvem har skudt mod denne bil?

Bunker
Nyheder

Nyt notat advarer: Her mangler der plads i sikringsrummene

Vred bilist
Biler

Vreden koger på vejene: Hver fjerde råber eller dytter aggressivt

paypal
Nyheder

Millard-bud: Vil købe paypal

festival for iværksættere
Iværksætteri

Iværksættere fra hele landet samles i Odense

mand med mobil
Nyheder

AI bruges - men tilliden er fortsat lav

Vanding på mark
Nyheder

Det er tørt: Pas på med åben ild

kanin
Dyreliv

Kaniner riskerer hedeslag om sommeren

Pin med Madmod
Nyheder

Flere tusinde spejdere møder markant ændring ved aftensmaden

to ældre på stranden
Nyheder

Senior rimer ikke på pension

p-bøde
Krimi

Falske parkerings-SMS'er breder sig: Klik ikke på linket

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på