Den danske tenniskomet Clara Tauson får endnu en chance for at vise sit store talent på WTA-niveau.
Turneringen Swedish Open, der spilles i den svenske by Båstad, har nemlig foræret Tauson et wildcard til hovedturneringen.
Det skriver arrangørerne af Swedish Open i en pressemeddelelse.
Grusturneringen Swedish Open afvikles fra 8. til 14. juli og har en samlet præmiesum på cirka 830.000 kroner.
Caroline Wozniacki har to gange nået finalen i turneringen. Både i 2009 og 2017 blev det dog til nederlag for den tidligere verdensetter.
16-årige Clara Tauson ligger aktuelt nummer et på juniorernes verdensrangliste.
Hun fik en plads i WTA-turneringen i Lugano i begyndelsen af april. Her klarede den unge dansker sig gennem kvalifikationen, men tabte i første runde af hovedturneringen til russiske Evgeniya Rodina.
Før nederlaget var Tauson ubesejret i individuelle turneringer i 2019, men her var der tale om turneringer på lavere niveau.
Efter nederlaget til Rodina tabte Tauson også i ITF-turneringen i tyske Wiesbaden til den tre år ældre Katarina Zavatska fra Ukraine.
I begyndelsen af året imponerede hun ellers, da hun vandt juniorernes Australian Open.
Som 13-årig blev hun i 2016 den hidtil yngste guldvinder i DM i tennis hos kvinderne i single.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.