Når Eric Clapton efter hver eneste koncertturne taler om, at han ikke gider mere, er det blot et resultat af manglende søvn. Det beretter contactmusik.com.
Stjernen understreger, at han aldrig vil holde op med at indspille musik og afholde koncerter, selvom han hader at turnere, når han er i gang med det.
"Jeg skærer tænder, når jeg skal holde til hoteller, manglende søvn og dårlig mave. Men når jeg ikke er 'on the road' virker det pludseligt som en magisk ide."
Eric Clapton fortæller desuden, at han endnu ikke har lavet sit bedste album.
Hans mest kendte hits er 'Layla,' 'Tears in Heaven' og 'Sunshine of Your Love'.