Barndomsvennerne Claes Antonsen og Thomas Helmig skal på landevejen sammen.
Det fortæller den 61-årige trommeslager på Instagram.
- Ahh! Endelig noget sjovt. Det her glæder jeg mig til.
I første omgang skal Claes Antonsen sidde bag trommerne, når Thomas Helmig to gange besøger Royal Arena i København. Det bliver den 13. og 14. marts i 2026.
Om der bliver mere samspil mellem vennerne er endnu uvist. Thomas Helmig holder nemlig 2025 fri fra scenen, så der på nuværende tidspunkt ikke er annonceret nogen koncerter overhovedet i løbet af dette år.
Det fremgår af Thomas Helmig seneste nyhedsbrev, hvor der står, at yderligere koncerter først vil blive annonceret efter sommer.
Thomas Helmig udgav i november albummet "Sortedam", hvor han over syv sange bearbejdede tabet af sønnen Hugo Helmig. Claes Anthonsen spiller trommer på albummet, som blev vel modtaget af kritikerne.
Helmig er desuden aktuel med boksen "Past Forward", der på tre cd'er og en dvd opsummerer den nu 60-årige sangers 25 år lange karriere.
Claes Antonsen blev i sommersr lagt på is af TV 2 efter anklager om krænkende optræden Claes Antonsen i forbindelse med optagelserne af tv-programmet "Toppen af poppen".
Det betød blandt andet, at "Vild med dans"-orkestret The Antonelli Orchestra var skiftet ud, da det populære danseprogram tog hul på endnu en sæson i slutningen af september.