En fremragende anden halvleg var baggrunden for, at Viborg HK søndag fik en flot indledning på gruppespillet i Champions League.
Træner Christian Dalmoses hold vandt hjemme i Viborg Stadionhal med hele 38-25 over svenske Sävehof, som ellers fulgte godt med i første halvleg.
Hjemmeholdet førte 16-15 ved pausen efter et skydetelt af en første halvleg.
Viborg fik dog styrket defensiven, da Chana Masson kom på mål og leverede en række flotte redninger.
I anden halvleg kørte Viborg det svenske hold fuldstændig i sænk.
Viborg vandt de sidste 30 minutter med 12 mål.
Sävehof nåede sidste år frem til mellemrunden i Champions League.
Her fik klubben blot to point, men Sävehof fik presset danske FCM Håndbold i to lige kampe.
Danskerne vandt hjemmekampen med et mål, mens det modsatte opgør i Sverige endte uafgjort.
/ritzau/