Manchester City er sammen med Bayern München allerede klar til forårets 1/8-finaler i Champions League efter kun fire gruppekampe.
Tirsdag aften bankede Yaya Toure og holdkammeraterne CSKA Moskva med 5-2 hjemme i Manchester.
- Jeg håber vi kan vinde turneringen. Målet er at komme så langt som muligt, siger Toure til uefa.com.
- Det bliver naturligvis svært, for alle de bedste hold er med i turneringen, men jeg håber, at vi når langt, siger City-anføreren.
Sergio Agüero scorede to gange, mens Alvaro Negredo leverede et hattrick i nedsablingen af CSKA.
Russernes træner, Leonid Slutski, var ikke tilfreds med russernes præstation.
- Det er klart, at Manchester City er stærkere end os, men vi kunne stadigvæk have spillet en bedre kamp.
- Jeg har mange ting, jeg skal tale med mine spillere om. Vi scorede to gange, men havde flere chancer, siger Slutski.
CSKA indtager tredjepladsen i gruppe D med tre point, mens tjekkiske Plzen er sidst med nul point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.