Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
De fynske Venstre-politikere, Lars Christian Lilleholt, Erling Bonnesen og Hans Christian Schmidt, kalder transportminister Magnus Heunicke (S) i samråd. De vil have ham til at ændre holdning til det IC-togstop i Langeskov, der i længere tid har været til debat.
Transportministeren har nemlig meldt ud, i et brev til Jane Heitmann (V), at der ikke kommer et IC-togstop til den nye station i Langeskov.
Borgere og erhvervslivet i byen føler sig ført bag lyset, da de i lang tid har haft indtryk af, at der ville komme et IC-togstop i byen. Også kommunen har investeret penge i omkringliggende parkeringsfaciliteter ved stationen.
Transportministeren siger nej til IC-tog til Langeskov, efter DSB og Banedanmark har vurderet, at det vil forsinke den øvrige togtrafik. Eksempelvis det lyntog, der kører bagved IC-toget.
Derfor vil Langeskov Station blive betjent af regionaltog ligesom stationerne på Vestfyn.
Medvirkende:
Poul Erik Grønfeldt, Tømmerhandler i Langeskov.
Michael Nielsen, formand, Langeskov Handelstands- og Centerforening.
Hans Luunbjerg, borgmester, Kerteminde, Venstre.
Lars Christian Lilleholt, medlem af transportudvalget, Venstre.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.