Den tidligere svenske statsminister Olof Palme gav i 1950 oplysninger om aktivister på den svenske venstrefløj til USA s efterretningstjeneste CIA.
Samarbejdet foregik, da Palme var 23 år gammel, og CIA var så tilfreds med informationerne, at organisationen forsøgte at hverve Palme som agent.
Det viser tidligere hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske ambassade i Stockholm, som avisen Dagens Nyheter har fået adgang til.
Oluf Palme var ellers kendt som antiimperialist og USA-kritiker. Det skyldes især en fakkel-demonstration i Moska i 1968, som Palme stod i spidsen for. Her protesterede han mod Vietnam-krigen, og fakkeloptoget førte til den værste diplomatiske krise mellem Sverige og USA nogensinde.
Men tilbage i 1950, da Palme færdedes mellem kommunister, videregav han oplysninger om tre medlemmer i den lille, radikale forening, Clarté. De tre navne, amerikanerne fik, var Gunnar Claesson, Gunnar Svantesson og Hans Göran Franck.
Olof Palmes søn er overrasket over afsløringen og udtaler følgende til Dagens Nyheter:
- Man kan nok sige, at han tidligt blev inspireret af det amerikanske ideal. Ikke mindst gjaldt det hans politiske stil. Men han fortalte intet om egne eventuelle amerikanske forbindelse i 50 erne. Derimod, at CIA infiltrerede ISC (International Students Conference, som Palme var en del af, red.), og at han var skuffet over det. Han fortalte også, at han blev opsøgt af sine tidligere kolleger med CIA-forbindelser i 60 erne, siger Mårten Palme til Dagens Nyheter.
Palme blev dræbt ved et attentat i 1986.